Fintech startup

CostBits forbedrer jeres omkostningskontrol med dyb faglig ekspertise og dataanalyse

Klient
CostBits & Semler
KATEGORI
Dataanalyse
INDUSTRI
Indkøb

Optimering af en virksomheds omkostningsbase er i sig selv en tilbagevendende udfordring især for små og mellemstore virksomheder hvor brugen af den tilgængelige kapital skal justeres ofte og effektivt gennem de samme få ressourcer i organisationen. Vi ser nu at de samme få hænder, samtidigt skal sikre compliance til den nye EU forordning, der dikterer revisionspåtegnet rapportering om ESG allerede i 2024.

Med begrænset tid & ressourcer kombineret med en række mere umiddelbare krav til forbedring af virksomhedernes økonomi, er det ingen overraskelse at SMV’er finder sig selv i en position hvor ESG rapporteringen, der er voldsomt data tung og tidskrævende, “skal løses - men bare ikke lige nu” - uden at have en reel løsning klar når lovgivningen kommer på plads.

Formålet med casen er at løse den del af problemstillingen der relaterer til den leverandørdrevne del af Scope III rapporteringen og som skal håndteres med mindst mulig brug af interne ressourcer og gerne på en måde hvor arbejdet med rapporteringen i år langt hen af vejen kan være grundlag for samme rapportering de næste mange år.

Ved at arbejde tæt med Semler er der designet og testet en løsning hvor brugerne hurtigt og nemt kan vende deres eksisterende leverandør og omkostningsindsigt i CostBits til Scope III rapportering og dele denne både internt og eksternt.

Casen er relevant for SMV’er, der oplever samme udfordringer med et lovpligtigt EU krav om rapportering og som derfor skal bruge relativt meget tid og penge med konsulenter/revisorer for at være compliant.

Udfordring

Semler Gruppen er landet største bilimportør og leverer eks. Audi, VW, Porche etc. til danskerne. Semler Gruppen agerer på tværs af mange brands og interne organisationer med en meget kompleks leverandørbase og har derfor et ganske komplekst arbejde med at gøre klar til deres bæredygtighedsrapportering. CostBits ser dog præcist de samme udfordringer hos andre af deres kunder der er væsenligt mindre end Semler Gruppen.

Det er vigtigt for Semler Gruppen at rapportere korrekt til myndighederne, men også hurtigt kunne skabe et løbende overblik, der understøtter deres igangværende arbejde med at reducere deres miljømæssige aftryk på kloden.

Løsning

CostBits tilbyder allerede idag en løsning til SMV’ers finans og procurement funktioner, som skaber fuld gennemsigtighed i deres omkostninger og meget konkret guider brugerne til optimerings mulighederne gemt i deres egen leverandøromkostninger.

CostBits eksisterende platform bliver med samarbejdet med Semler Gruppen nu udvidet med muligheden for nemt, at kunne “vende” alle sine leverandøromkostninger til Scope III relevante data som nemt kan deles med enhver man har behov for.

Resultat

Med tilgangen til et ellers utroligt tidskrævende stykke arbejde har CostBits i fællesskab med Semler formindsket den interne arbejdsbyrde kraftigt, reduceret behovet for ekstern (dyr) konsulent/revisions støtte samt skabt et solidt internt datagrundlag som virksomhederne kan genbruge og udvide år efter år ved egen hjælp når det passer med deres egne prioriteringer.

I Semler Gruppen ser vi en stor værdi I at kunne kategorisere vores spend-data i et klima-perspektiv. I forbindelse med at vi har forpligtet os med konkrete målsætninger (for scope 1, 2 og 3) hos SBTi skal vi fremadrettet screene og analysere alt scope 3 data hvert år. Hertil er det væsentligt at få kategoriseret vores data i overensstemmelse med GHG protokollen. I dag har vi over 3.000 leverandører, som alle skal kategoriseres og hertil er det en stor hjælp at gå fra en håndholdt og manuel proces til en automatiseret proces gennem support fra CostBits.

Maria Nygård - Sustainability Project Manager