Fintech

Effektivisering af kredit- og risikostyring gennem automatiserede løsninger for Digitell A/S & Risika A/S

Klient
Digitell A/S & Risika A/S
INDUSTRI
Engroshandel med computere, ydre enheder og software

I Norden er der over 300 milliarder euro i udestående fakturaer, hvilket hvert år resulterer i tab på 2,6 milliarder euro for SMV'er. Én ud af fire konkurser i Europa skyldes dårlige betalere, hvilket stiller B2B-virksomheder over for et konkret problem, da 30% af alle B2B-transaktioner foregår via handelskredit eller kreditkøb på faktura.

I disse usikre tider bliver kreditrisikostyring kun mere relevant. Derfor er automatiserede løsninger til kredit- og risikostyring, af afgørende betydning for at skabe forudsigelighed i forventede tab for virksomhedens tilgodehavender og dermed virksomhedens cashflow.

Udfordring

Digitell A/S er specialister inden for IT-løsninger, software, kopi & print, IT-support og service samt hardware og forbrugsstoffer. Deres services dækker næsten alle virksomheder med et kontormiljø, uanset om det er en tømrervirksomhed eller et marketingbureau. Deres kundebase er derfor bredt sammensat

De efterspurgte en løsning, som kunne automatisere deres leadgenerering og eliminere mavefornemmelser og manuelle kreditgivningsprocesser i forbindelse med nye kunder.

Løsning

Risika tilbyder kredit- og risikoindsigter i realtid for at identificere og minimere risici for din virksomhed.

I samarbejde med Risika har Digitell fået hjælp til at automatisere deres salgsproces, lige fra den indledende samtale til afslutningsfasen, samt inkorporeret løbende risikostyring på eksisterende kunder.

Det indledende salgsarbejde
Ved at filtrere på virksomheder i hele Norden opnår Digitell kvalificerede leads. Risika giver dem mulighed for at fastsætte minimumskrav til kreditværdighed, egenkapital og positivt resultat, hvilket hjælper dem med at undgå tidsspilde og kun fokusere på de mest lovende leads.

Automatiseret kreditgivning og betalingsvilkår
Ikke nok med, at Digitell har finansiel- og virksomhedsdata tilgængelig på virksomheder i hele Norden, kan de samtidig vurdere, hvor meget kredit de kan godkende til hver enkelt kunde. Dette gør det nemt at tilpasse kreditvilkår og forbedre den indledende dialog med deres kunder.

Superoffice-integration
Digitell har også valgt at integrere Risika til deres CRM-system Superoffice, hvor de får adgang til kredit-, finansiel- og virksomhedsdata på mere end 20 mio. virksomheder i Norden direkte i deres CRM system. Dette sørger for at de strømliner hele deres kreditgivningsprocess, og gør det muligt for Salg at vide på forhånd, om de har at gøre med et kreditværdigt lead.

Resultat

Med Risika har Digitell opnået en mere effektiv og forudsigelig kredit- og risikostyring. Det har hjulpet dem med at undgå tab på debitorer og skabt en større sikkerhed i deres forretning.