Fintech

Hvordan Swiipe Anywhere skaber den ultimative løsning til at øge mobil- konverteringsraten på webshops

Klient
Swiipe & Tiffany & MicMic
KATEGORI
Betalinger
INDUSTRI
eCommerce

Shopping via sociale medier er en stærkt voksende trend som vi ser bliver mere og mere populært, med mere end 130+ millioner klik på Instagrams ‘Shopping’ funktionalitet om måneden.

De danske webshops er dog ikke optimeret og forberedt til trafik og køb via denne kanal. Flowet fra mediet og videre til webshoppen er således ikke optimeret til at være brugervenligt eller hurtigt for forbrugeren. Det betyder at der er et uforløst potentiale i at optimere den mobile oplevelse, for at kunne optimere den mobile konverteringsrate.

Formålet med dette pilotprojekt var at øge SMV’ers mobile konverteringsrate sådan at trafikken fra sociale medier til webshoppen, i højere grad ville resultere i salg. Casen er derfor særlig relevant for alle webshopejere samt små og mellemstore produktionsvirksomheder som i dag er oppe mod store internationale spillere, såsom Amazon.

Udfordring

Dansk e-handel oplever i dag store udfordringer som følge af stigende inflation, et kriseramt samfund med stigende forbrugerforventninger samt en stærk stigende pris på online markedsføring. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at sikre at ens betalte trafik konverterer til salg.

Samtidig blev 2022 året hvor flere danskere valgte at handle via mobilen end computeren, og det er derfor vitalt at få både mobiloptimeret samt mobilkonverteringsoptimeret ens webshop, så fremtidens webshop vil kunne understøtte sociale medier som en effektiv og naturlig lead-kanal til salg.

Tiffany og MicMic ønskede via deres deltagelse i pilotprojektet at se om Swiipes løsning til mobil konvertering vil have samme effekt, som de oplevede Swiipes resterende services havde for deres webshop i forhold til konverterings- og omsætningsoptimering.

Løsning

Swiipe Anywhere guider forbrugerne til at færdiggøre deres køb, når de kommer ind på webshoppen via sociale medier. Dermed kan SMV’er nemt og hurtigt øge deres bundlinje ved at fokusere på den mobile konverteringsrate og dermed være mere konkurrecedygtige. Swiipe Anywhere fungerer som et supplement til Swiipes allerede eksisterende services, som øger den generelle konverteringsrate, den gennemsnitlige ordrestørrelse, genbestillingsraten og dermed webshoppens omsætning. Med Swiipe Anywhere bliver den mobile konverteringsrate også inkluderet i servicepaletten og webshops som benytter Swiipes services står dermed stærkere rustet til krisetider med forhøjede klik- og annonceringspriser. Swiipe Anywhere er nemt at sætte op i webshop platformens back-end, og kræver blot at man benytter Swiipe som webshoppens betalingsløsning. For nu er løsningen tilgængelig for webshops på platformene: WooCommerce samt Magento 1 + 2.

Resultat

MicMic og Tiffany har opnået en øget mobil konverteringsrate på 30,33% i gennemsnit, hvilket har bidraget til en øgning af deres bundlinje. Aktiveringen af løsningen på webshoppene var nem, og al test og korrekt opsætning blev håndteret og klaret af Swiipe, og det kostede ikke noget at blive onboardet løsningen. Selve implementeringen tog mellem 30 minutter og 1,5 time afhængig af webshoppens brug af variation plugins.